El Scooter Batterier

Er batterier til en Elscooter dyre og besværlige at udskifte?

Nej, og til gengæld er der mange penge at spare ved selv at indkøbe batterierne til din elscooter og montere dem.

Batterierne til din el-scooter købes billigt på nettet og kommer klar til brug fra leverandøren, de skal blot monteres og sættes til opladning.

Det vigtigste element ved selv at indkøbe batterierne, bortset fra besparelsen i pris, er at batterierne passer i scooteren, rent fysisk, og selvfølgelig giver den mængde strøm som de udtjente batterier i sin tid gjorde. Inden du bestiller batterierne til din elscooter skal du derfor sikre dig, at batterierne er identiske når det kommer til ampere (mængden af strøm batterierne leverer og som i sidste ende er betydende for rækkeviden) & at polerne (+- som kablerne til elscooteren er forbundet til batteriet med) sidder korrekt i forhold til de gamle batterier.

En god idé er at tage et billede af det nuværende batteri, inden du afmonterer det!

Batterier til elscooteren findes i mange forskellige kvaliteter og typer, desværre er der ikke meget sparet ved at vælge en dårligere (og billigere) kvalitet da de som ofte holder meget kort tid og ikke leverer den lovede kapacitet som fører til meget kortere køretid i dagligdagen. Udvalget af batterier på danske hjemmesider er enormt, ligesom priserne svinger utrolig meget. Man skal altid sikre sig hvad totalprisen for batterierne ender op i. Der skal tages hensyn til evt leveringsomkostninger og leveringstider da batterierne ofte er meget tunge og skal transporteres med fragtmand eller GLS.

En anden vigtig ting er at handlen på nettet skal foregå igennem en dansk hjemmeside så leveringen kommer fra et dansk lager, modtager du batterier ( eller andre typer varer ) fra en udenlands leverandør kan der tilkomme afgifter og moms som så efterfølgende skal afregnes til SKAT.

Så batterierne som i første omgang var billige kan meget nemt ende med at blive dyre, ligesom en evt reklamation kan være svær at få gennemført hvis batterierne er sendt fra udlandet.

Batteriet i en elscooter er meget vigtig for den daglige brug af scooteren. Vægten af batteriet er med til at stabilisere scooteren samtidig med at det skal være så let som muligt for at rækkevidden ikke bliver forringet. Batterierne til en elscooter er ofte af typen AGM (Lukket batteri / Blysyre) som er 100% vedligeholdelses frie, og kan tåle at blive dybdeafladet mange gange (Deep Cycle) i modsætning til et almindeligt batteri der ikke tåler at bliver 100 % afladet (start batterier og lign)

Når du så med succes har bestilt og modtaget dit nye elscooter batteri, skal det oplades/aflades 10-15 gange før man kan forvente at kapaciteten er 100% på batteriet. Opladningen foretages med den oplader der medfølger til elscooteren.

Vil du være sikker på leveringen kan du prøve at se nærmere på disse danske webbutikker:

www.batterinet.dk eller www.batterilageret.dk

De er kendt for den gode kvalitet til fair priser samt en hurtig levering fra eget lager.